Akupunktur-2 | yinyang

Akupunkturens udvikling

Akupunktur går tilbage over 2.500 år f.Kr. og blev tidligt dokumenteret i klassiske kinesiske medicinske tekster, herunder Huangdi Neijing (Den Gule Kejserens Indre Bog), som stammer fra ca. 200 f.Kr.. Metoden udviklede sig gennem århundreder til et system med meridianer og akupunkturpunkter og spredte sig til Japan, Korea og senere Vesten. I 1979 fik WHO officiel anerkendelse af akupunktur som behandlingsmetode for en række sygdomme. Sidenhen er der udviklet moderne retninger inden for akupunktur, herunder blandt andre metoder fra Master Tung. I dag anvendes akupunktur af millioner af mennesker verden over som supplement eller alternativ til konventionel behandling og har vist effekt på kroppens balance og velvære.

Akupunkturens filosofi

Akupunktur bygger på princippet om, at mennesket og universet styres af balancen mellem Yin og Yang. Når disse to principper er i harmoni, er kroppen sund og fungerer optimalt. Sygdom ses som et udtryk for ubalance i denne energi.

Behandlingen foregår ved at stimulere specifikke akupunkturpunkter med tynde nåle. Punkterne er forbundet med kroppens organer via meridianer, som fungerer som interne energibaner. Ved stimulation påvirkes kroppens livsenergi, eller Qi, hvilket hjælper med at genoprette balancen og vitalisere organerne.

Inden for Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) er målet ikke blot at behandle sygdom, men også at forebygge sygdom, styrke vitalitet og forbedre livskvaliteten. Til dette anvendes nåle, urter, massage og indre øvelser, mens kost- og livsstilsvejledning spiller en vigtig rolle.

Ifølge TCM cirkulerer kroppens livsenergi gennem 14 meridianer, der har forbindelser til organer og kroppens funktioner. Ved at arbejde med meridianerne søger man at genoprette harmonien og sikre kroppens naturlige balance.